I 1930’erne var folk i New York og resten af Amerika ramt af depression, som var en direkte følge af krakket på Wallstreet i 1929. Årene fra 1929 til 1933 betegnes som den største krise i verdenshistorien. Det var hårde tider med den højeste arbejdsløshed i USA’s historie, men folk gjorde alligevel hvad de kunne for at føle sig lykkelige. Især de mange forskellige slags underholdning, der ikke kostede så meget var populære. I familierne rykkede man tættere sammen omkring radioen og lyttede til sange, shows og historier eller spillede brætspil. Alt sammen handlede det om, for en stund at glemme dagligdagens knaphed.

Ungdommen dansede til live-musik rundt på byens barer og hoteller. Og der var masser at danse til. Som selskabslegene var populære i familierne, blev en ny leg populær mellem orkestrene: Bigband battles. I døgndrift konkurrerede bands, som fx. Count Basies bluesy big band og Chick Webb mod i hinanden i udholdenhed og kvalitet – og publikum var dermed sikret fantastisk dansemusik hele natten. Et af de legendariske steder for bigband battles var Savoy Ballroom, hvor også Lindy-hop swing dance blev til.
En masse mindre bands – såkaldte swing era small combos – skød frem, og mange af solisterne gik ind i historien, her i blandt Louis Armstrong og Duke Ellington.

På det store lærred skete der en revolution i 30’erne. Stumfilmene fik lyd på og det gjorde biograferne meget populære – især filmene med sang og dans. Det var i disse år, at en række af de legendariske dansefilm blev til og nye filmstjerner fødtes fx Gretha Garbo, Marlene Dietrich, Ingrid Bergman, Cary Grant, Clark Gable, Shirley Temple Fred Astaire og Ginger Rogers.
Filmens divaer blev hurtigt stilikoner, der dannede ny mode med røde læber, bølget hår og plukkede øjenbryn. Det var nemt og billigt for de almindelige kvinder at gøre efter. Værre var det at få råd til et par af den helt nye opfindelse: nylonstrømperne, og mange benyttede sig derfor af tricket med at tegne en søm på de bare ben. Opfindsomheden var stor.

Et positivt resultat af krisen i 30’erne:
Levealderen i USA steg fra gennemsnitligt 57,1 år til 63,3 år – hele 6 år. Stigningen skyldtes mindre fed mad, mindre alkohol og mere motion.